08-03-2007, 07:01
Hej Morten
Jeg spiller en del poker og har gjort det i et par år. jeg spiller udelukkende NL Holdem turneringer fra 30$ buyin og helt op til 200$, og det går godt. Inde for det seneste halve år er det endda gået mig så godt, at jeg seriøst overvejer at kvitte mit job for at leve 100 % af pokeren. Men hvad skal der til at for at klare sig det fuld tid? Hvor stor en bankroll og hvor meget tid skal man bruge foran skærmen - Har du et par gode råd fra en pro til en måske kommende...
Med venlig hilsen Mikkel
Hej Mikkel
Først og fremmest tillykke med succesen. Det er fedt at tjene gode penge, og det er endnu federe at tjene gode penge på noget der er sjovt - og poker er hylende morsomt!
Det kræver dog sin mand, og ikke mindst en stor bankroll, at tage springet fra hyggepoker til poker fulltime, og det er du tydeligvis også klar over. Lige meget hvor dygtig du er, så vil du ramle ind i grimme perioder, og turneringsspillere kan jo gå i ugevis uden at cashe en stor gevinst. Derfor mener jeg, at du seriøst bør overveje at tilføje cash gamet til dit repertoire, hvis du agter at leve af pokeren.
Jeg vil faktisk vove den påstand, at det er noget nær umuligt at basere en professionel pokerkarriere på turneringer alene (live er det stort set umuligt, medmindre du har en sponsor, grundet de store udgifter til både fly, hotel, entry fee og lommepenge etc.) - dertil er variansen simpelthen for høj. Jeg ved godt, at Frederik Hostrup har vundet adskillige store onlineturneringer, men han hører også til undtagelserne. Langt de fleste dygtige spillere kan gå et helt liv uden at vinde en stor turnering (Jeg har vist også selv min første store sejr til gode...). Men selvfølgelig findes der nogle spillere, der kan leve udelukkede af online turneringer, men der er altså ikke mange af dem.
Men hvis du er en vindende turneringsspiller på de niveau du spiller, så vil du med et par små justeringer hurtigt kunne vinde på $2-4 no limit holdem borde. Og her er der rigtig mange nemme penge at tjene. Det kræver dog en stor bankroll - jeg anbefaler altid minimum 40Xbuy in, hvilket på dette niveau svarer til $16.000.
Med venlig hilsen
Morten
Morten Erlandsen - bedre kendt som Pokergirl - har prøvet alt. Okay. Næsten alt. Korsør-drengen har spillet alle former for spil om penge – også dem man taber penge på... Han har en erfaring, som de færreste kan prale.
Hver måned vil Morten stille sin pokerekspertise og gamblerklogskab til rådighed for læserne.
Log ind herunder med din Ace bruger-profil for at stille et spørgsmål til brevkassen. Har du ikke en bruger-profil, kan du
oprette en en her.