Brevkasse
14-08-2007, 09:54

Hej Morten

Ok. Den her hånd har naget mig og jeg hører meget gerne din analyse/vurdering. Hvis du kan knytte noget generelt råd til, må du selvfølgelig gerne det.


Situationen er som følger. Spiller en 30-dollar MTT på PokerStars. Cirka 3/4 af feltet er røget fra, og der er penge til cirka top 12%. Følgende hånd går jeg død på:

Jeg sidder i BB og får tildelt Blinds hedder på dette tidspunkt 300/600 med 30 i ante. Min stack er cirka 18.000, hvilket er average. Der foldes om til knappen som raiser til 2400. Jeg er blevet flyttet så har kun siddet ved bordet i små 20 runder - har ikke set spilleren på knappen spille så mange hænder - han har cirka 20.000, da hånden starter. SB folder, og her vælger jeg at re-raise til 6800. Efter relativ kort betænkningstid betaler knappen.


Floppet hedder:

Jeg rykker resolut resten af mine skillinger ind til midten - og her kommer så det jeg ikke havde forventet. Han betaler, MED DET SAMME, med AK (uden ruder konge!).


Jeg rammer - selvfølgelig (!) - ikke og sidder tilbage med en meget underlig fornemmelse, uden at kunne se, hvordan jeg (åbenbart) har været så nem at læse?!

Jeg har med vilje ikke skrevet om min tankegang i løbet af hånden, men håber meget, at du kan fortælle, om jeg skulle have spillet hånden anderledes.


Mvh, Henrik

Hej Henrik


Jeg vil starte med at sige, at jeg synes du spiller hånden fint, og der faktisk ikke er det store at komme efter her. Jeg ville i hvert fald også være røget ud på denne hånd i en turnering, hvor der er foldet til knappen, modstander åbner, og jeg sidder med med et M på cirka 15 i bigblind. Når en spiller generelt åbner på knappen, bliver man nødt til at udvide hans handrange betydeligt, derfor mener jeg, at AQs ikke er til at slippe fra i denne situation.


Hvis jeg absolut skal kritisere dit spil og det skal jeg jo... Så ville jeg måske overveje at rykke all-in før floppet i stedet for et mindre reraise, da du er ude af position på floppet. Kigger man desuden på jeres stack størrelse er du alligevel pot-comitted, hvis han efterfølgende vælger at move all-in imod dig.

Et all-in move i denne situation lægger også max. pres på din modstander. Du har større chance for at drive et lille par ud, hvilket er et kanon-resultat for dig. Jeg ved godt, du ikke giver odds til et lille par som kalder på grund af set-value, men i disse mindre buy-in turneringer må man nok formode, at mange spillere kan finde på at kalde alligevel, da der er mange på dette niveau som spiller alt for løst.

Fint spillet på floppet:
På floppet er det nærmest standard all-in, der ligger ca. 14.000, og du har 11.000 tilbage. Dette er et perfekt beløb til at smide alle dine chips ind her. Du har vist styrke før floppet og har ramt et fint flop med en flushdraw og to overkort. Du har i de fleste tilfælde 12-15 outs alt efter, hvilken hånd din modstander sidder med. Du er med andre ord lille favorit - ja selv mod en så god hånd som JJ.

Hvis han sidder med AK eller KK er du faktisk kun en lille underdog (45/55), og selvom du kunne se hans hånd, som aktuelt er AK, ville du teoretisk set ikke engang kunne smide, hvis han stak alle sine skillinger til midten først, grundet alle de døde penge som allerede er i potten. Derfor er det helt klart bedre selv at gå all-in og håbe på, at der er en chance for at din modstander folder.

Så i bund og grund synes jeg, at du har spillet hånden fint. Bare ærgerligt at tossen kaldte med AK, og du ikke ramte i det givne tilfælde. Jeg synes i hvert fald han spiller hånden skidt. Havde jeg siddet med AK i denne situation, havde jeg helt sikkert rykket all-in før floppet.

Mvh
Morten



Spørg brevkassen

Morten Erlandsen - bedre kendt som Pokergirl - har prøvet alt. Okay. Næsten alt. Korsør-drengen har spillet alle former for spil om penge – også dem man taber penge på... Han har en erfaring, som de færreste kan prale.

Hver måned vil Morten stille sin pokerekspertise og gamblerklogskab til rådighed for læserne.



Log ind herunder med din Ace bruger-profil for at stille et spørgsmål til brevkassen. Har du ikke en bruger-profil, kan du oprette en en her.

Brugernavn 
Password
 Husk login - forklaring
 

Glemt brugernavn/password?

Brevkasse-arkiv
Juster dit spil efter styrken af dine modstandere (04-06)
Analyse: Dårligt spil på finalebordet (16-04)
To treere der aldrig burde være spillet (15-03)
Slå de dårlige modstandere med time-tells (12-01)
Sit'n'Go strategi virker ikke i turneringer (12-12)
Hvor stor skal min bankroll være for at leve af poker? (27-11)
Pokerguide til hurtige penge? (22-10)
Hvordan forbereder man sig til en maraton session? (08-09)
Gode råd til astronauter: Mortens værn mod raketter (04-08)
Er jeg en fisk eller ej? (08-07)
Sådan tænker en vindende pokerspiller (14-03)
Små par - store tab? (12-02)
Hvordan fejrer man sine store sejre? (12-01)
Når bunden er nået (27-11)
Det svære spring: turneringsspilleren der drømmer om cash games (23-10)
”Play happy or dont play!” (23-08)
Sådan vinder du satellit-turneringer (19-08)
Når modstanderne har røngtenblik... (14-08)
Hilm: Gal eller genial? (25-07)
Sådan spotter du en sucker (02-07)
WSOP-drømme (20-06)
Dumt valuebet giver store problemer (08-06)
Hjælp: Lær at styre raketterne (31-05)
Glem aldrig 20 bets reglen (15-05)
Online tells: Den lette vej til rigtige beslutninger! (08-05)
Det skal være tight for at blive godt! (30-04)
Spil lige ud af landevejen i low limit (24-04)
Derfor kommer jeg ikke på finalebordet (13-04)
Små esser - store problemer! (29-03)
Du er svært at leve turneringer alene (08-03)
Sandheden om Pokergirl (28-02)
Sharkfight: Knish Vs Erlandsen (20-02)
Gode råd fra køleskabet: Fordærvet mad er -EV (12-02)
Mine værste øjeblikke (29-01)
Sådan spiller hajerne en low limit hånd (15-01)
Analyse: Pot Odds giver svaret (08-01)
Analyse: Konger i problemer? (15-12)
Morten tror ikke på Andys ur! (06-12)
Sådan holder du dig skarp! (29-11)
Giv mig en robot! (22-11)
Pokertracker og andre hjælpemidler (15-11)
Big Slick i problemer (08-11)
Hvor er de letteste pokerpenge? (01-10)