WCOOP klar med 175 millioners program
WCOOP klar med 175 millioners program
Print denne side
Af Jonas Hjortdal, 04-08-2012 kl. 13:32
 
Knap har pokerverdenen fået lov til at bearbejde nyheden om PokerStars' overtagelse af Full Tilt, før den næste store begivenhed står for døren.

Det er verdensmesterskaberne i online poker, WCOOP, der skydes i gang 2. september, og programmet er netop blevet offentliggjort.

65 turneringer er fordelt ud over 22 dage, og der er vanen tro rigeligt at kæmpe om udover armbåndene og hæderen. $30 millioner eller godt 175 millioner danske kroner er der garanteret, med hele $5 millioner i den store main event, der spilles 23. september og har buyin på $5200. En turnering, hvor vi jo har en dansk forsvarende mester i Thomas 'Kalle' Pedersen.

Udover hovedturneringen kommer der formentlig også god lir for skillingen i de i alt tre turneringer med $10.300 i buyin. Det er en heads up, en almindelig highroller, og en turnering i 8-game varianten.

For de, der ikke lige har råd til at smide så mange penge på bordet oven på sommerrejserne, så er der turneringer ned til $109.

 Del dette med dine venner
sende nyheden til en ven Print denne side



 Ugens mest læste nyheder

Nyhedsoversigt
 
 Besøg nyhedsarkiv for tidligere nyheder