|
Ravnsbæk og Mickey Petersen: Ranglister betyder ikke det store
![]() Af Jannick Rasmussen, 28-09-2012 kl. 12:45
Acemag spurgte Mickey Petersen, da han havde avanceret til 137. pladsen. "Det er klart at det er meget sjovt at rykke op på diverse ranglister men det er ikke noget som betyder det store. Realistisk set vil jeg nok aldrig komme rigtigt højt op på hverken online eller live ranglisterne. Det kræver at man helst skal spille den ene eksklusivt (hvor jeg nok spiller 65% online og 35% live), og at man spiller diverse highroller events som stadigvæk er en del dyrere end, hvad jeg er komfortabel med at spille," siger Mickey Petersen til Acemag. Den tredjebedste dansker på listen, Simon Ravnsbæk, har lidt den samme holdning. "Det betyder ikke det store for mig, men det er da meget god lir. Da jeg blev kontaktet sidst fordi jeg lå nr 1 på officialpokerrankings var det lidt samme svar, det fortæller jo egentlig bare, at jeg har været fandens varm over en given periode," mener "ministerborg" og slutter med en holdning, som de fleste nok kan nikke genkendende til. "Jeg er dog ikke helt sikker på hvordan listen bliver udarbejdet. Men det er vel de færreste det ved det," lyder det med et smil. Simon Ravnsbæk ligger nummer 222 på listen over verdens 300 bedste spillere.
|
||||||||
|
© Acemag.dk | mail@acemag.dk
|