Goehring vandt L.A. Poker Classic

Den svenske millionær Per Ummer røg ud som første spiller ved finalebordet i L.A. Poker Classic. Svenskeren nåede ellers at stå for god action, før han blev sendt ud af turneringen.

Først tabte han en 3 mio. pot med JJ mod QQ. Dernæst doblede han op med AA, før hans stack blev pillet fra hinanden.

Vinder af næsten 2,4 mio. dollars (over 14 millioner kroner) blev amerikaneren Alan Goehring, der slog Daniel Quach heads up.

Goehring, der startede dagen ud på 4. pladsen, er i forvejen ikke helt ueffen udi pokerspillet. I 2003 vandt han godt én million dollars i 25.000 dollars turneringen Five-Star World Poker Classic - WPT Championship på Bellagio.