Japansk opkøb af Betfair

Verdens største spillebørs Betfair (som også har et ganske stort antal pokerspillere), sælger ud. I hvert fald afhænder man 23 procent af aktierne til det japanske selskab SoftBank Corporation - for den nette sum af knap fire milliarder danske kroner, skriver Pokertelegraph.

SoftBank er et af Japans mest succesrige selskaber med Masayoshi Son (Japans svar på Bill Gates) i spidsen, og dermed har Betfair sat en stopper for krisesnakken, efter man i løbet af en måned sagde farvel til tre ledende medarbejdere i firmaet, deriblandt direktøren Sir Robert Horton.