Theo toner frem på TV3+

Hvis du hører til dem, der bare ikke kan få nok af poker i TV, kan du godt sætte kryds i kalenderen ud for søndag kl. 20.

Her dukker Theo Jørgensen op på skærmen på TV3+ i et portrætprogram, der følger Theo helt inde ved de grønne borde og hjemme i privaten. I programmet fortæller Theo om både glæder og skuffelser i pokerspillet.

Programmet lover at komme vidt omkring - Til daglig kører han en ældre Mazda, bor i lejlighed på Amager og er netop blevet far - men når kortene kommer frem er forholdene anderledes ekstravagante, og så er der store penge på spil.

Og hvem ved, måske er der en pokerfidus eller to at lure af på søndag.