Take off for Sit & Go i København

Casino Copenhagen udbyder fra mandag den 13. marts Sit & Go-turneringer i texas hold'em no limit.

Der spilles to gange dagligt fra søndag til onsdag med 10 deltagere og et buy-in på 1.000 kroner. Der vil være pengepræmier til de tre bedst placerede, som vinder 50, 30 og 20 procent af puljen.

Fra torsdag den 16. marts 2006 indfører kasinoet torsdagsturneringer i samme disciplin. Denne vil have plads til 30 deltagere og har et buy in på 2.500 kroner. Også her er der pengepræmier til de tre bedst placerede på 50, 30 og 20 procent. Første torsdag i hver måned er buy in på 5.000 kroner.