22-årig gut snuppede millionen

Det blev en kun 22-årig student, Mike Schneider, der vandt PartyPoker.com Milllion V Cruise og dermed en million dollars.

Spillet som foregik på luksuscruiseskibet MS Westerdam og startede ud med 528 spillere endte i en heads up duel mellem den ukendte Schneider, der til daglig studerer journalistik på universitetet i Minnesota, og den noget mere kendte Kenna James.

PartyPoker.com Million er verdens største Texas Limit turnering og havde denne gang en samlet præmiepulje på næsten 5,3 mio. dollars.