Staten udbyder poker i Sverige

Sverige bliver det første land, hvor en statslig aktør, Svenska Spel, kommer til at udbyde poker på internet, når spillet bliver tilgængelig i slutningen af marts.

Samtidig advarer flere eksperter i landet om, at netpoker kan føre til ludomani.

På Folkhälsoinstitutet er man bekymret over, at netpoker kan lede flere svenskere ind i ludomani.

"Vi behøver 3,5 til 4 millioner kroner (svenske kroner, red.) til forskning, for der savnes forskning på området," siger Anders Stymne fra Folkhälsoinstitutet til Dagens Nyheter.