Liz Lieu i front i World Poker Challenge

Team Martin's Poker har tilsyneladende gjort sig et kup, da de hyrede den smukke vietnameser Liz Lieu til sit hold.

I hvert fald har Liz Lieu i første omgang lagt alt modstand ned ved førstedagen af World Poker Challenge på Reno Hilton i USA, hvor der er mere end én million dollars til vinderen.

592 spillere stillede til start på dag 1, som blev sprængfyldt med action. Næsten 400 spillere røg ud inklusive spillere som Phil Ivey, Antonio Esfandiari, Michael Mizrachi, Erick Lindgren og Daniel Negreanu.

Liz Lieu byggede sin store stack, da hun floppede et set i knægte mod Chris Grigorian’s raketter. En hånd der bragte chipsene til midten af bordet og videre over til Lieu, som sluttede dagen på 117.200 chips.

Videre til andendagen er også spillere som:

Carlos Mortensen 73.300
Barry Greenstein 60.000
John Juanda 37.000
Nam Le 37.000
Gavin Smith 33.100
T.J. Cloutier 14.600