Carlos vil pille pynten af Ivey

Danske Rehne 'Carlos' Pedersen er kommet i fint selskab på Bellagio i Las Vegas. På andendagen ved den prestigefyldte WPT-finale sidder danskeren til højbords med ingen ringere end kometen Phil Ivey.
"Han er uden tvivl turneringens allerbedste spiller, men han har kun 22.000 chips tilbage, og derfor er han ikke så farlig, så længe han altså ikke dobler op", siger Carlos til Acemag. 

Carlos har selv 48.000 chips og kan derfor tåle at tabe en stor pulje til Ivey uden, at han dermed ryger ud af turneringen.
"Men jeg skal passe meget på ikke at spille for mange hænder mod ham. Jeg skal i hvert fald ikke ud og gamble med Ivey", siger Carlos over mobilen.

Turneringen starter klokken 21:00 dansk tid, og alle danskere på nær Gustav Hansen er klar til kamp om førstepræmien på 21,5 millioner kroner.
 
Læs resultater og interviews med nogle af de danske spillere i morgen på acemag.