Theo forklarer sig

Theo forklarer sig

I går skrev Ace i vores live-blog, at man ikke kunne andet end at have en god fornemmelse omkring Theo Jørgensen. Igen og igen blev han ved med at overleve.

Og så var det lige pludselig slut. Fra 30.000 chips til nul på få minutter.
Theo var skuffet, og smuttede hurtigt ud af syne, og derfor har det indtil nu været lidt uklart, hvad der rent faktisk skete. Vi så lige akkurat det sidste af Theos allersidste hånd, men vi havde svært ved at forstå, at han skulle gå all in for 30.000 med .

Her er så forklaringen:

"Nej, hånden inden da bliver jeg raiset på BB af en fyr, som kun har 12.000 tilbage. Jeg sætter ham all in med par 7, og han vælger at calle med konge fem. Han laver runner runner på mig for at lave en straigth på river, og så sidder jeg altså kun med små 10.000 tilbage. I næste hånd igen får jeg så den knægt og syv'er, og vælger at gå all in fra knappen. Jeg bliver kaldt af dame ti, og da jeg rammer en 7'er på floppet ser det hele lyst ud igen. Men han rammer damen på river," forklarer Theo, som ellers også selv var begyndt at tro på store ting efter den kamp han kæmpede hele dagen i går.

Men sådan går det.

Og i dag er Theo så ankommet til casinoet igen. Nu skal der spilles cash.

"Der er plads her, Theo," siger Jes Bondo til ham og peger på en tom stol til Bondos venstre.

"Det skulle du da aldrig have sagt," lyder Theos kække respons.

asd