En poker-diva taler ud

En poker-diva taler ud

Liz Lieu - yndig og nådesløs pokerdiva - taler ud til 'Poker Gazette':

"Jeg har vundet og tabt millioner (af dollars red.). Men i dag passer jeg bedre på mine gevinster i og med, at de ikke kun tilhører mig. Jeg har andre end mig selv at tænke på," siger Lieu med henvisning til sine forældre. Hun sponsorer dem, giver dem alt, hvad de vil have.

"Siden min far faldt om med et hjerteanfald for ti år siden, har det været sådan. Jeg har kun en mor og en far," siger Lieu, som også kan finde ud af at forkæle sig selv.

"Jeg shopper på Rodeo Drive, og der må jeg sige, at jeg tilbringer en pæn portion tid. Jeg har faktisk min egen parkeringsplads," siger Lieu.

Hun viser sig at være totalt afklaret i forhold til sit arbejde.

"Jeg nyder mit job. Men jeg er her ikke for at få venner. Jeg er her for at vinde penge. Jeg lader mig ikke påvirke af noget mere," siger hun.

asd