Amerikanske spillere ramt på pengepungen

Nedturen for de amerikanske pokerspillere fortsætter nu med fornyet styrke. Pokerspillernes foretrukne netbank, Neteller, har netop indrømmet, at den amerikanske stat har beslaglagt $55 millioner - lidt over 300 millioner kroner - af bankens indestående. Det betyder, at banken i øjeblikket ikke er i stand til at udbetale penge til deres amerikanske kunder.

I en udtalelse til bankens investorer, udtaler Netellers ledelse, at de mange penge er blevet beslaglagt af anklagemyndigheden efter to af bankens stiftere blev anholdt i midten af januar, og at der bliver arbejdet på højtryk for at finde en løsning.
"Udbetalingen til vores amerikanske kunder har absolut topprioritet", lyder det fra bankens chef, Ron Martin.

asd