Thomas Bigum Christensen - også kendt som Anna-1980 inde hos MermaidPoker - vandt som bekendt en drømmepakke til turneringen Helsinki Midnight Sun, i vores sidste omgang 'Vind-en-nat-med-en-haj'. Thomas fik desværre aldrig rigtig skovlen under de fordrukne og knivkastende finnere (...), men han fik til gengæld en pokeroplevelse for livet.
Vi har fået fingrene i hans dagbog, og den oplevelse vil vi gerne dele med dig. Læs den ucensurerede beretning fra en Ace-vinder der endte som en glad taber...
Motel on highway to hell (Torsdag 7/6)
Kære Dagbog
Im in a f***ing road movie. Jeg sidder 115 km fra Helsinki i fjeldene med udsigt over en smuk sø på noget der minder om et kursuscenter, men alt i alt bare er et lousy motel i pæne omgivelser. Jeg ankom til dette Guds forladte sted i aftes ti minutter før køkkenet lukkede. Jeg måtte direkte i restauranten for at nå at få aftensmad. I swear to God jeg sad og ventede på at denne Tarantino-iscenesættelse skulle folde sig ud, og at folk ville forvandle sig til zombier og vampyrer. Det var en tom danserestaurant. 8-10 stole var optagede, de resterende 190 stod spøgelsesagtigt tomme. Det surrealistiske indtryk fuldendtes af at et liveorkester på fire mand spillede på fuld blæs, så jeg end ikke kunne komme i kontakt med tjenerne. Genren var vel Finsk Top. Det var corny, og jeg fattede intet af det. Et kvarter senere havde jeg både fået serveret og indtaget en minutsteak med pomfritter hvorefter jeg indfandt mig på mit værelse og faldt i søvn.
Før ankomsten til idyllen havde jeg stået i lufthavnen og endnu engang fået slået fast at alle hoteller var fuldt bookede. Damen i informationsskranken tilbød at reservere plads til mig en times kørsel i bus fra lufthavnen. Ok, en time i bus 300S derhjemme svarer til et smut fra Ishøj til Lyngby. Da bussen svinger ind til busstoppestedet går det bare op for mig at det er en times kørsel i en greyhound bus. Jeg forventer egentlig således at ende i en provinsby af nogenlunde størrelse, men nej. Jeg bliver sat af på en parkeringsplads meget lig Rødovre Centrum, bare uden taxaer. Da det er lykkedes mig at få en taxa ude ved en trafikeret vej, falder endnu en brik på plads i virvaret af forvirrende indtryk. Der er landskamp i radioen, og finnerne har hjemmebane… i Helsinki. Landet og byen er tilgivet. Selvfølgelig er alle hoteller optagede. Men da jeg spørger chaufføren hvad kampen står svarer han efter en lidt mærkelig lang tænkepause. ”I dont know. I think its about one - zero”. Glem alt om tilgivelse. I har bare at følge ordentligt med hvis det skal gå udover min pokertour!
Nu sidder jeg her og skriver torsdag morgen. I eftermiddag kl. 16 går det løs, men jeg skal jo først rejse tilbage til Helsinki, og i øvrigt gerne nå at hooke op med både den anden dansker og Carl Hostrup. As we speak har Mermaid Poker hjemmefra givet mig carte blanche til at tage en taxa hele vejen på deres regning. Much appriciated så jeg har en overskuelig flugtplan fra dette sted.
Jeg skriver igen i morgen tidlig efter day 1 af touren er overstået.
Grand Casino Helsinki (Fredag d. 9/6)
En horribel nat er overstået. De afgørende hænder har redet mig som en mare. Og værst af alt for en homofobisk stodder som mig… var det knægtene. Bordets mindste stack viser kongerne op efter jeg sætter ham all in med knægtene. Damn! En solid englænder på finsk grund. Den mand måtte kunne et eller andet, og således vel også se at jeg var løsnet op efter levelskiftet, hvor der kom anter på. Bevarres jeg havde haft pæne hænder, men min range involverede lidt mere end de bedste hænder. Det er tredje gang på et par runder jeg åbner, og de første to timer så han mig kun spille tre hænder. Jeg tænker, at han tænker, at det er et godt tidspunkt at slå ned på min tilsyneladende løse range. Han sidder på min venstre side og re-popper standard. Han har omtrent det dobbelte af pottens størrelse tilbage hvis jeg caller. Jeg ved ikke hvilket flop jeg ville være glad for - except the obvious Jxx eller tre lave. Jeg skubber. De kunne have været smidt ad h.t., og min stack havde været sund og rask, men nej det blev et fatalt møde med kongerne.
Jeg sidder i en sponsortrøje som eneste mand ved bordet - so im screaming ”internet qualifier!”. Jeg prøver et bevidst donkish clickraise på et farvet board mod finnen på knappen som i mine øjne var efter mine blinds. Han tænker og tredobler mit click. Jeg havde et åbent stregtræk som en slags redraw, men det var kun nødplanen, hvis jeg blev callet. Jeg må smide.
Så rører jeg ellers ikke på mig i endnu en times tid, og har egentlig chips nok til fortsat at vente på klassehænder i endnu en time eller to. Men jeg får AKo i første position og genkalder mig et move jeg læste om i flyveren på vej herover. Limp, og spring ud af æsken, hvis der er en raiser derude. Det vælger jeg at forsøge. Der kommer først et call, så et standard raise og den går rundt. Inden mit call talte jeg mine chips relativt åbenlyst. De tre finner på min højre hånd så det, men raiseren sidder på min langside og har ikke set det. Jeg går all in. Calleren mellem os flygter, og raiseren tænker. .. Han tænker lidt mere, og caller. Jeg når at tænke, at jeg er ude i et flip mod et par lavere end damer, men nej. Han har AJo!?.. Jeg er godt inde, og finnerne på højre side fniser løs. Først over det mærkelige call, og siden over knægten der slagter mig i billetten.
Smil du er slået ud (Lørdag d. 10/6)
På vej hjem i flyveren. Dag nummer to blev jo så ikke brugt til poker. Jeg fik set byen, og 12 timer var i min bog nok til det. Jeg mødtes lige med den anden dansker på casinoet for at kigge ind til turneringen for at se hvem der var tilbage. Både han og Hostrup var også røget på første dag. Enkelte af de spillere jeg havde stiftet bekendtskab med var stadig med på de sidste fire borde, men ingen af dem som forseglede min skæbne var der. Det var ikke tilladt at fotografere uden pressekort, hvilket er forklaringen på, at de snapshots jeg kan præstere ikke viser noget casino-action.
Men kære dagbog. Det har været helt fantastisk, og bestemt er det en gentagelse værd hvis chancen skulle byde sig. Nye kval-turneringer venter på at blive vundet...
Nice landing captain
