Hilm i knæ - Gus forsinket

Hilm i knæ - Gus forsinket

Hvis det skal blive et nyt finalebord til Philip Hilm ved en WSOP Main Event (denne gang i den europæiske udgave), så må der gerne snart komme noget skrub ned til bordet på The Sportsman Casino.

For Philip Hilm har nemlig fået en skidt start på turneringen. Når han har været ude at lege, har han enten ikke ramt og fået på nakken, eller blevet ramt ned - så stakken nu er på 10.500 eller kun godt halvdelen af, hvad han startede med.

"Men jeg er med endnu. Og lad mig endelig have opbrugt uheldet her på de små levels, så det kører, når blinds bliver højere", siger Philip Hilm med et smil.

For Gus Hansen derimod har der ikke været de store udsving - al den stund, at han kom fire timer for sent (!) til Fifty Casino - WSOPE spilles på tre forskellige casinoer i London.

Ja faktisk nåede hans chips at være taget ud af turneringen, da arrangørerne ikke troede, han dukkede op. Men i følge ThePlayr.com er den danske stjerne i godt humør, og der gik da heller ikke mere end to hænder, før han hev den første pot hjem.

Jan V. sidder samme sted som Gus, og han er kommet godt fra land, idet han lige nu ligger omkring de 30.000.
asd