Hostrup toer ved WPT

Hostrup toer ved WPT

Efter en skuffende EPT i Baden, set med danske briller, er der nu igen noget at glæde sig over for de danske pokerentusiaster. WPT i Barcelona blev skudt i gang igår med de første 99 spillere, og det er med Carl Hostrup liggende helt fremme. Han indtager en stærk andenplads lige i hælene på Maurizio Carra. Hostrup sluttede dagen med 55.750 chips, hvor average er 26.455. Desuden er Henrik Gwinner også med helt fremme på en syvendeplads - med 40.775 chips.

Peter "Zupp" Jepsen og Rehne "Carlos" Pedersen er ligeledes blandt de 55 overlevende fra dag 1A. Begge liggende et stykke under average med henholdsvis 21.625 og 15.000. Det har ikke været muligt at opdrive en komplet deltagerliste, så om der skulle gemme sig en dansker eller to yderligere i feltet kan ikke udelukkes.

Af de prominente udenlandske navne måtte blandt andet Patrick Antonius og Ram Vaswani ses sig slået tidligt ud af turneringen.

Et nyt hold spillere skal i ilden for første gang senere på dagen, når dag 1B indledes.

asd