Negreanu: Jeg blev genkendt af Obama

Negreanu: Jeg blev genkendt af Obama

Der findes tusinder af håbefulde pokeraspiranter, der dagligt drømmer om at blive lige så succesfulde som de helt store stjerner. Men selv har både Daniel Negreanu og Phil Hellmuth stået og beundret folk tidligere i deres karrierer, og netop det at være 'starstruck' taler de ud om i en ny video fra PokerStars.

Og selvom det plejer at være Phil Hellmuth, der er den bedste af de to til at name-droppe, så må man sige, at Negreanu gør et ganske fint stykke arbejde i lige præcis denne video:

"Jeg tror, det tætteste, jeg har været på, var da jeg mødte Barack Obama. Han kiggede på mig og sagde: 'Dig kender jeg. Du er ham pokerfyren. Faktisk spillede vi poker i går aftes.' Så viste han mig 60 dollar og jokede med, at de andre ikke var ret gode," lyder det fra Negreanu, der også stadig har et foto hængende derhjemme, hvor Obama har armen om ham og peger på ham.

I sammenligning med den historie blegner det lidt, at Hellmuth har mødt Ben Affleck, der allerede havde læst hans bog. 

Du kan se hele videoen, hvor også Liv Boeree og Victoria Coren giver deres historier med, lige herunder.

asd