Viktor Blom lader tyskerne være og vinder stort mod ukendt highroller

Viktor Blom lader tyskerne være og vinder stort mod ukendt highroller

Der har virkelig været gang i den på de højeste stakes de sidste par dage på både Full Tilt Poker, samt PokerStars, hvor det ene sindssyge swing er blevet overgået af det andet. Som så mange gange før har den svenske spradebasse Viktor Blom selvfølgelig været en stor del af det. Dog har han lært, at han ikke skal bide skeer med tyskerne, så dem lod han være igår. 

Blom fik som bekendt en ordentlig lussing af tyske Sanlker på godt $500.000 dagen før. Istedet rettede han fokus mod den ukendte highroller "Thecortster", som hovedsageligt spiller de helt store 2-7 Tripple Draw spil. Det var også tilfældet igår, hvor der blev spillet med blinds på $1500/$3000. Og her skulle Blom vise sig at få fat i den længste ende. Efter lidt mere end 500 hænder var der nemlig røget mere end $225.000 ind på kontoen. 

Det betyder også, at Blom kan se tilbage på måneden med et plus i bagagen. De sidste 30 dages spil viser således $350.000 i plus. 

Ingen danskere kiggede forbi de høje borde dette døgn.
asd