Cody toer i stor Florida-tour: Sommeren er reddet

Cody toer i stor Florida-tour: Sommeren er reddet

Det har været et sløvt sidste år for den britiske Triple Crown-vinder Jake Cody, men her til morgen kom der endelig lidt medgang. Det skete i en $1090 dyr turnering på Isle Casino Pompano i Florida, der havde et ganske fint deltagerfelt på 423 inklusive rebuys.

Efter at have startet finaledagen i den tunge ende af feltet, lykkes det alligevel for Cody at spille sig frem til en heads up mod den lokale Debra Dorcy, der er et noget mere ubeskrevet blad på pokerscenen.

Der blev dog ikke vist meget gæstfrihed overfor den britiske besøgende, der var på hælene fra første fløjt i heads up-dysten, der udviklede sig til lidt af en maraton.

Undervejs var Cody faktisk tilbage med en lille føring, hvor han havde et flip for sejren, der dog ikke gik hans vej. I stedet måtte han se sine esser knækket i den afgørende hånd af en floppet straight, og dermed sejren til Dorcy. De $104.048 for sejren er mere end tre gange så meget som hendes hidtil største cash, mens de $76.960 til Cody nok er af lidt mindre økonomisk betydning, selvom han på sin Twitter-profil efterfølgende kalder det for en 'summersaver' på baggrund af sølle to små cashes ved WSOP.
asd