PokerStars: Stor dansk aften - Bække taber til Galfond

PokerStars: Stor dansk aften - Bække taber til Galfond

Mens ugen som tidligere nævnt har været lidt stille skal vi love for der kom tryk på kedlerne søndag aften igen. Mange af de faste tourgrindere var igang og det skulle da også blive en forrygende aften set med danske briller.

Det første store resultat kom i Warm Up'en, hvor danskeren med nicket: "Rasdam" formåede at gå hele vejen til finalebordet i turneringen, som denne aften 2801 deltagere. Til førstepladsen var der $88.000. Helt så meget fik danskeren ikke med derfra, da marginalerne ikke var med ham til sidst, og han derfor måtte nøjes med en 7 plads.

Den kastede dog flotte $13.164 af sig eller godt 70.000 danske kroner. 

Endnu bedre gik det for danske Allan Bække i $109 Rebuy, som danskerne som bekendt så tit har godt fat i. På finalebordet sad danskerne overfor selveste Phil Galfond, og det skulle da også vise sig, at være for stor en mundfuld. Amerikaneren vandt turneringen og $45.000. Til gengæld snuppede Bække en flot 3 plads, og fik hele $24.220 eller knap 135.000 danske kroner.

I "The Hot $16.50" var der også dansk succes, da "Dennishf82" strøg på Podiet og fik flotte $8.515 for sin tredjeplads.

Dette var et lille udpluk af søndagens resultater, mens vi i næste nyhed har gensyn af en de helt gamle danske pokerdrenge, som var tæt på et stort resultat igår.
asd