Video: Monster-setup skyder 'Timex' til tops i PCA

Video: Monster-setup skyder 'Timex' til tops i PCA

Tv-dækningen af årets PCA i Bahamas nærmer sig så småt den afgørende fase, og ved indgangen til den seneste episode, er der blot lidt over 40 spillere tilbage af de 1000 startende. Blandt dem Vanessa Selbst, der havde et forrygende PCA, men som hænger med en vis legemsdel i vandskorpen efter en hård medfart på den første del af dag fire.

Anderledes godt går det for Mike 'Timex' McDonald, der allerede fra start af afsnittet ligger med i toppen. Og den placering bliver hurtigt forbedret, da han får skillingerne til midten i en kæmpe trevejs-pot tidligt. Han er oppe mod en shortstack med AK og en modstander med QQ, der har ham dækket. Så der findes næppe noget bedre tidspunkt at vågne op med to esser i hulen, hvilket lige præcis er det, 'Timex' gør.

Hvordan han formår at bruge den nyvundne kæmpestak og hvem der ellers lægger sig i selen i kampen om de mange millioner på Atlantis Resortet, kan du se i afsnit seks i videoen lige her under, hvor der som altid er den dynamiske duo Joe Stapleton og James Hartigan på kommentatorsiden.

asd