Polk får låst sin bankkonto: Mistænkt for terror

Polk får låst sin bankkonto: Mistænkt for terror

Det er ikke let at være online pokerspiller i USA i disse tider. Heller ikke selvom man rent faktisk overholder reglerne og kun spiller uden for landets grænser. Det er Douglas Polk det seneste bevis på.

Da han for nylig skulle til at rejse til Canada for at spille WCOOP, fik han sig en noget ærgerlig overraskelse, da han ville betale for fly med sin konto hos Bank of America.

"Selvom jeg har betalt skat, spillet efter reglerne, og har været hos Bank of America i seks år, så har de lukket alle de konti, jeg har. I dag har jeg fået besked om, at de har lukket for al service og har frosset mine penge. Det er utroligt, så dårlig mine erfaringer med banken har været, og det her er bare prikken over i'et," skriver Polk på Twitter.

Selvom han efterfølgende skriver, at de ikke må oplyse om årsagen, så kan det ifølge Highstakesdb være på grund af en mistanke om terrorvirksomhed. Myndighederne følger nemlig tilsyneladende de dyre konti i online poker, fordi de i teorien kan blive benyttet til at hvidvaske penge til terror. Og fælden skulle så være klappet, da Polk forsøgte at ændre sit navn fra WCGRider til sit eget navn.
asd