Stammen på vej mod endnu et topresultat ved WPT

Stammen på vej mod endnu et topresultat ved WPT

Det har været et rigtig fint 2014 for Keven Stammen, der især i WPT-sammenhæng var helt ustyrlig i sæson 12 og her i begyndelsen af sæson 13. Og det er han godt på vej til at følge op i Borgata Poker Open, hvor han er videre som en af chipleaderne fra dag 1b.

Med lige under 150.000 har han godt og vel 5-doblet startstakken og har derfor rigtig fine udsigter i turneringen, der med mere end 1200 samlede entries er den fjerdestørste WPT nogensinde.

Undervejs på dagen forsøgte dealerne ellers at gøre livet surt for Stammen. På et tidspunkt kom de nemlig til at hive et af hans kort i mucken preflop, hvilket efterfølgende resulterede i, at turneringsledelsen tvang ham til at spille hånden færdig med blot et enkelt kort.

Udover Stammen er der også masser af andre prominente navne, der har klaret sig videre fra den anden startdag. Det drejer sig blandt andre om Jonathan Little, Matt Glantz og Matt Salsberg, der alle har fornemme resultater tidligere i WPT-sammenhæng.

Der resterer stadig godt 600 spillere i turneringen, og dermed er der endnu et godt stykke vej tilbage, inden pengene starter ved top 120. Der er $843.744 til vinderen.
asd