Martin B. i stor tirsdagsfinale

Martin B. i stor tirsdagsfinale

WCOOP er - set med danske briller - endelig slut, og dermed kan vi forhåbentlig få brudt den forbandelse, der har ligget over danskerne i årets største onlineserie. Selvom tirsdagens spil ikke bød på en dansk sejr, så gjorde et par topresultater fra et par af de store profiler det alligevel til en helt godkendt en af slagsen.

Martin 'skrigepas' B. Hansen gik helt dybt i 'The Big $109', der trods WCOOP-tømmermænd havde deltagelse af 1096 spillere. Det blev til et finalebord for den stærke dansker, der til slut dog måtte kaste håndklædet i ringen som nummer fire. En præstation, der kaster en gevinst på $7.781 af sig.

Endnu tættere på en dansk sejr kom vi i 'The Hot $75', hvor Morten 'Houbanan' Hougaard spillede sig frem til en heads up i det mere end 900 mand store felt. Her blev han den lille i et slag om Øresund mod sin svenske modstander, men han kan trods alt glæde sig over en fornuftig tilbagebetaling på $8.234 for tre en halv times arbejde.

Det sidste nævneværdige danske resultat tegnede 'JulemanD2k9' sig for i 'The Big $55'. En fjerdeplads blandt små 2000 spillere kastede $6.515 af sig.

Et stort tillykke til de tre danskere skal der lyde herfra.
asd