nsh1

'pokerwillie' økonomisk vinder i Hotter $82 - 'nsh1' tager dog det største turneringscash

I går søndag startede WCOOP op, og de fleste af de turneringer går over to dage. Vi har flere danskere godt placeret, når de turneringer starter op igen. 

Først et par gode danske cash.

De 794 spillere med tilsammen 176 re-entries i Hotter $82 Turbo fik den samlede præmiesum op på $72.750. I andet skud spillede 'pokerwille' sig på finalebordet og frem til heads up mod en brasilianer. Her blev der indgået en deal, og selvom det blev til en dansk runner up placering, så blev 'pokerwille' økonomisk vinder af turneringen med et cash på $10.528 - brasseren fik som vinder $10.049. 'pokerwille' spillede også med i WCOOP-02-H: $1.050 NLHE - her blev det til en 42. plads til $2.972.

Det blev til et endnu større dansk cash i Hotter $215. Danskeren med nick 'nsh1' ramte finalebordet og med tre spillere tilbage gik han med i en deal. Det blev til en andenplads og et cash på $12.320, kun et par hundrede dollars mindre end vinderen fra Canada fik.

'Rones2' blev nummer 4 i $22 Double Deuce Turbo og det kastede $7.463 af sig.

'Girl1982' blev nummer 8 i Sunday 500 til $2.973.

I WCOOP-04-L Mini Sunday Million er der 229 spillere tilbage. Danskeren 'TigerJunes' ligger lige nu nummer 2.

Ud af de 301 tilbageværende i WCOOP-04-M er bedste dansker Richard 'a Bull 67' Løth som nummer 17. Der er $193.055 til vinderen.

I WCOOP-05-L: $11 PLO er feltet reduceret fra 8.548 til 100. Danskeren 'Levoin95' er chip leader.

I WCOOP-05-M: $109 PLO er der 75 tilbage og her ligger 'SukkerHans' nummer 9.

I WCOOP-06-L ligger 'ImAPole92' nummer 4.





asd