Han er gamblingens fjende nummer ét. Det republikanske kongres-medlem Bob Goodlatte har sat gang i sindene, efter han for nylig gik på talerstolen i Repræsentanters Hus og kom med ét erklæret programmål - at stoppe alt online gambling.

Og han er ikke bare en tilfældig tosse, som har fået en fiks idé. Han har nemlig millioner af dollars i ryggen fra primært kristne organisationer som Baptist-kirken og Den Kristne Koalition, og hans ord har startet en sand pokerkrig i Guds eget land.

"Ikke alene skader det mennesker og familier, men også vores økonomi må lide under, at milliarder af dollars forsvinder ud af USA og at gambling er et effektivt redskab til hvidvaskning af penge," lød bandbullen således fra Goodlatte til kongressen.

På den anden side står Poker Players Association (PPA), og i de seneste dage efter udtalelserne er medlemstallet eksploderet til nu 14.000, og det stiger dag for dag med 400-500 nye medlemmer om dagen.

"Det er ikke for sjov. Hvis alle online gamblere vil fortsætte med at spille lovligt også i de kommende år, så er vi nødt til at have en stærk organisation som mod-pol, hvis folk som Goodlatte får held til at gennemføre deres tanker," lyder advarslen fra PPA's formand Jason Newburg.

asd