De startede syv, men efter nattens strabadser er der nu kun fem danskere tilbage i den prestigefyldte WPT-finale på Bellagio.

Daniel Smits fra det danske Pokerteam var eneste dansker, der måtte bide i det sure æble og forlade turneringen i utide. Resten af danskerkolonien er alle videre til Dag 3.

Bedst placeret dansker er holdkammeraten Christian 'Frimærke' Grundtvig, som foreløbigt har skrabet 182.000 turneringschips til sig.
Herefter følger 'Rehne 'Carlos' Pedersen ligeledes fra Pokerteam.dk med 138.000. Mads Andersen har 89.000 og den danske verdensmester Jan V. har 70.000 at gøre godt med. Sidste dansker er golf pro'en Claus Nielsen, som er helt nede og skrabe bunden med 43.000 chips.

Den foreløbige chipleader er det finske lyntog Patrick Antonius med hele 554.500 chips.
asd