Real eller Barca?

Real eller Barca?

Den kommende weekend byder på sæsonpremiere i den spanske Primera Division, og som så mange gange før er der lagt op til et parløb i toppen mellem de to store ærkerivaler Real Madrid og FC Barcelona.

Den duel er faldet ud til katalanernes fordel i de seneste to sæsoner, og det huer naturligvis ikke madrilenerne, der som en konsekvens heraf har investeret i flere store profiler for at genvinde momentum.

Den største af dem alle skal findes på trænerbænken, hvor den succesrige manager José Mourinho har taget plads. Få måneder efter den totale triumf med Inter i Champions League.

Han skal blandt andet forsøge at drage nytte af, at flere af Barcelonas spillere kan være trætte efter at have været meget centrale skikkelser hos de spanske verdensmestre denne sommer.

Alle bookmakere har Barcelona som en kneben mesterskabsfavorit for den kommende sæson, men det kan være en god idé at sondere oddsterrænet hos de enkelte bookmakere, inden man placerer sin indsats. Real Madrid giver i gennemsnit odds 2,09 som mester, men eksempelvis Bet365 serverer flotte 2,20.

Barcelona giver i gennemsnit 1,79. Mesteren kan dog med fordel spilles hos eksempelvis bwin til odds 1,85.

Der er dog klart størst værdi i at placere sine penge hos spillebørsen Betfair, hvor man i skrivende stund kan få odds 1,86 og odds 2,36 på henholdsvis Barcelona og Real Madrid.

Outsiderne Valencia, Sevilla og Atletico giver i øvrigt alle odds 95 samme sted.
asd