Party-bossen får røven fuld af penge

Det er slet ikke tosset at være canadier og hedde Mitch Garber. Han har lige sat sig godt til rette i direktør-stolen hos onlineudbyderen PartyGaming, der huser verdens største pokersite, PartyPoker.

Som firmaets ny overhoved har Garber fået lov at skovle 36 millioner kroner ned i foret alene for at underskrive ansættelsespapirerne.

I løbet af Garbers første år som direktør vil han også få syv millioner aktier til en værdi af 93 millioner kroner. Årslønnen bliver på 6,3 millioner kroner.

Jobbet er dog betinget af, at Mitch Garber bosætter sig på Gibriltar, hvor PartyGaming har konter. Men mon ikke canadieren kan overtale sine ben til at stige ombord i flyet alligevel.