Rekord-weekend hos PokerStars

Sikke en weekend! Det kan nok være, at PokerStars plejer poker-tømmermændene efter en vild rekord-weekend, hvor der var knald på 24 timer i døgnet.

Først vandt den 19-årige canadier Justine Hall som tidligere nævnt hånd nummer 10 milliarder på et mikro-limit bord og indkasserede $100.000 for besværet. Den ekstra bonus skabte ekstra megen trafik hos poker-udbyderen, der i forvejen har flest spillere ved bordene. Weekenden igennem var der næsten konstant mere end 100.000 aktive spillere.

Rekord-turnering
Derefter spillede det højeste antal spillere nogensinde med i sitets Sunday Million, hvor der var lagt $250.000 oven i præmiesummen. 10.894 spillere generede en kæmpemæssig pengesæk på $2.4 millioner.

Efter mere end 11 timers spil lavede nummer 4 fra WSOP Main Event 2005, Aaron Kanter, en deal med spilleren med aliasset tanbai, hvor de splittede pengene og spillede om de sidste $30.000. Dem tog tanbai sig af, og han sikrede sig dermed $187.901 (1 million kroner) for førstepladsen.

PokerStars vokser og vokser
Verdens bedst besøgte pokersite brugte fire år på at nå de første fem milliarder hænder, mens de sidste fem milliarder hænder er nået inden for det seneste år. Den udvikling fortæller alt om pokerspillets voksende popularitet og PokerStars næsten urørlige position på markedet.

I september 2005 bekendtgjorde PokerStars, at deres World Championship of Online Poker satte rekord med et deltagerfelt på 3.062 spillere, hvilket mere end fordoblede deltagerantallet fra året forinden. Søndag - halvandet år efter - satte 10.894 spillere altså sig ned for at spille det, der nu er den bedst besøgte pokerturnering nogensinde på nettet.   

asd